Koncert – Hvem er “Boomerne”?
3. november kl. 19:00
I tiden efter 2. verdenskrig blev der født utrolig mange børn.
Der var faktisk et helt “Boom” af børn.
Blandt unge mennesker i dag er det nok blevet betegnelsen for en flok ældre bedrevidende mennesker, og det er vi også! Altså bedrevidende!!
Vi fik lov til at opleve efterkrigstiden med rationeringer, hvor en appelsin var en luksus, man kun fik til jul.
Vi har set de første grå “Ferguson” køre rundt på markerne.
Vi fik lov at opleve “Ungdomsoprøret” i 1968 og meget mere.
Vi hørte Elvis Presley, Otto Brandenburg, Dario Campeotto, Cæcar, Bob Dylan og hørte om nogle langhårede gutter fra Liverpool, som kaldte sig “The Beatles”.
Vi så film i forsamlingshuset, når rejsebio lagde vejen forbi.
Tirsdag d. 3. november vil vi tage jer med på en rejse tilbage i tiden. Til en tid, hvor “Boomerne” var unge og verden lå foran os.
Nees- og Omegns konekor vil synge nogle af de sange, vi omgav os med, da vi var unge blandet med fortælling fra dengang.
En tur ned ad “Memory lane”.
Koncerten begynder kl 19.00 – kom gerne i god tid. pris 75 kr + billetgebyr.
Billetlink: https://www.billetsalg.dk/Event/Da%20boomerne%20var%20unge/11665
Vi har baren åben og der vil være pause med mulighed for at købe en kop kaffe med brød.
Ring endelig hvis der er spørgsmål.
